Som Coach vil jeg arbejde for at fremme din personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for dig som klient går forud for coachens personlige interesser.
Som Coach er jeg forpligtet til at orientere og indhente dit samtykke, når og hvis der benyttes andre faglige kompetencer udover LifeCoaching.
Som Coach har jeg tavshedspligt, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under coachingen. Tavshedspligten ophører ikke ved forløbets afslutning.
Som Coach vil jeg sikre tavshedspligten om dig som klient ved sparring og under supervision.
Som Coach er jeg ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til fare eller skade for en af parterne eller andre. Inden tavshedspligten brydes skal det forelægges og godkendes af etisk udvalg i ID-LifeCoachforeningen.
At videregive oplysninger til eventuel tredjepart kræver samtykke fra dig som min klient. Samtykket skal foreligge skriftligt og angive hvilke typer oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål. Samtykket kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år.
Som Klient skal du oplyses om din ret til at se alt materiale og udtalelser, uanset på hvilket medie jeg som coach har udfærdiget materialet om dig.
Som Coach vil jeg altid indskærpe, at deltagerne i gruppecoaching overholder tavshedspligt.
Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. vil foregå forsvarligt og aflåst i henhold til gældende lovgivning. Materialet bliver destrueret senest 2 år efter coachingforløbet.
Seksuel omgang mellem coach og klient må ikke forekomme
Som Coach vil jeg altid henvise dig til anden behandling, når jeg ikke er kompetent til at arbejde med de problemer du har.
::